Studieforløb med fokus på dialogens betydning

Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
Ellen Qvortrup
Læreruddannelsen, håndarbejde

FASE 2

Indledning
Arbejdet med mit speciale i cand.pæd. studiet har givet mig et grundlæggende teoretisk fundament i forbindelse med udviklingsprojektet Virtuelle Læringsrum, og danner basis for nedenståedne gennemførte studieforløb på 3 net-hold på Haderslev Seminarium.

Samtidig med specialets udarbejdelse påbegyndte projektgruppen sine drøftelser. I den indledende fase gennemførte vi en rundskrivning af to omgange, hvorefter vi kunne udvælge problemfelter og interesseområder. Vi blev enige om at lave et fælles projekt under hensyntagen til fagenes forskelligheder.
Omdrejningspunkterne for projektgruppens arbejde blev anvendelse af/bevidsthed om forskellige læringsrum, refleksion i egen læreproces via logbogsskrivning og fokus på praksisfællesskabets betydning under den overordnede overskrift: KOMMUNIKATION.

Udviklingsgruppens efterfølgende drøftelser tog afsæt i Erik Prinds teori om tre læringsrum; undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Under diskussionerne drøftede vi om disse tre rum er tilstrækkelige i forbindelse med vores læringsforståelse og nåede frem til at vi som minimum måtte udvide med et refleksionsrum. Refleksionen ligger implicit i de andre rum, men da vi finder refleksionerne afgørende for læring, var det væsentligt for os at klargøre vigtigheden heraf ved at give det sit eget rum.
Gruppens drøftelser omkring etablering af et virtuelt praksisfællesskab tog udgangspunkt i Wengers teori om praksisfællesskaber og til understøttelse af tankerne omkring refleksion i egen læreproces anvendes Olga Dysthe og Roger Elmin.

Det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb i håndarbejde er planlagt og gennemført i samarbejde mellem to af udviklingsgruppens medlemmer - Hanne Søgaard og Ellen Qvortrup. Hanne indgår i forløbet som ressourceperson i forbindelse med det it-tekniske og Ellen som ansvarlig for det håndarbejdsfaglige indhold. Begge har fokus på de opstillede problemstillinger i forløbet.
Forløbet er gennemført på 3 net-hold i perioden november 05 - marts 06.


Problemstillinger

Pædagogiske/didaktiske problemstillinger:

1. Hvordan kan tankerne omkring forskellige læringsrum implementeres i en delvis netbaseret undervisningsform?
2. Hvilken betydning har kommunikationen/dialogen for den studerendes proces, og hvordan skabes en bevidsthed hos den studerende herom?
3. Hvordan skabes et virtuelt praksisfællesskab med deltagelse, synlinggørelse og dialog?

Tekniske problemstillinger - lærerens og studerendes:

1. Erfaringer med e-læring viser at der er meget stor forskel på de impliceredes parters it-kompetencer, hvilket selvsagt er et problem der skal tages højde for.

Udfordringer
Den store udfordring var herefter at planlægge og tilrettelægge et studieforløb, som kunne understøtte og kvalificere den studerendes læring:
- hvordan kunne vi skabe et virtuelt praksisfællesskab, som animerer til deltagelse og hvor den enkeltes faglighed udfordres og udvikles samtidig med at de studerende får åbnet øjnene for betydningen af egen og fælles reflektion, og kan anvende hinandens resourcer som et læringspotentiale og hermed se muligheder i den gensidige inspiration.
- hvordan kunne vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer.

Udviklingsgruppen havde drøftet forskellige tekniske muligheder og var enige om at det ikke var teknikken, der skulle udforskes, men at mulighederne skulle anvendes som redskab i den studerendes læreproces, derfor blev vores krav til systemet enkelthed og overskuelighed.
På den baggrund besluttede gruppen at arbejde i den eksisterende e-læringsplatform Black Board med evt. inddragelse af eksterne muligheder.


Hvad har vi gjort
Det var fra studieforløbets start klart for de studerende hvilke faglige og læringsmæssige målsætninger der var opstillet i forløbet:

1. Afprøvninger af grundlæggende teknikker og eksperimenterende udtryk indenfor det faglige delområde mal og tryk - indsigt i et fagligt delområde.
2. Fremstilling af en fotoserie, som anvendes som inspiration til tekstile eksperimenter - bevidsthed om og anvendelse af forskellige æstetiske virkemidler.
3. Skrivning af individuel logbog - refleksion i egen læreproces som et vigtigt erkendelsespotentiale.
4. Reflekterende samtaler - gennem dialog omkring det praktiske arbejde med en anden fagperson udvikles den faglige viden og kunnen.
5. Virtuel videndeling - gennem synliggørelse af proces i billeder og ord udvides den gensidige inspiration og praksisfællesskabet udvikles.

Inspireret af Erik Prinds læringsrum er undervisningen/studieforløbet opdelt i fire rum, som samtidig er sat i relation til de tre dialogiske felter: den indre dialog, den reflekterende samtale og kommunikation mellem flere fagpersoner. Se læringsmodel .....

1. RUM = undervisningsrum og lærerens rum.
Indeholder undervisningens indhold med oplæg, opgaver, litteraturhenvisninger, links og undervisningsmateriale, f.eks. arbejdspapirer til mal og tryk og æstetiske virkemidler, og materiale til at understøtte det it-faglige i forbindelse med anvendelse af billeder på Black Board.
Struktureres i en mappe i Cource Documents på Black Board.

2. RUM = træningsrum, studierum og den studerendes refleksionsrum.
Den studerende afprøver faglige muligheder og eksperimenterer med forskellige tekstile udtryk ud fra fotoserien.
"Råstoffet" til den studerendes individuelle arbejde er givet på to seminarer, som ligger med ca. 4 ugers interval, hvor der er arbejdet med nogle grundlæggende teknikker indenfor mal- og trykområdet på baggrund af konkrete instruktioner og inspirationsoplæg. Resten af den studerendes praktiske arbejde foregår i net-perioderne hos den enkelte studerende.
Den studerende skriver sideløbende med det praktiske arbejde logbog på baggrund af nogle opstillede fokusområder - herunder uddrag:

Løbende overvejelser, beskrivelser og vurderinger af eksperimenterne:

• Hvilket udtryk vil jeg gerne opnå?
• Hvilke muligheder ser jeg for at opnå det ønskede udtryk - hvilke æstetiske virkemidler er i spil, hvilke teknikker skal jeg anvende og hvilke materialer vil være anvendelige for at opnå det jeg gerne vil?
• Hvad har jeg gjort?
• Hvad lykkedes?
• Hvad lykkedes ikke?
• Nye ideer til yderligere eksperimenter?
• Hvordan oplever du at arbejde med den eksperimenterende arbejdsform?

Logbogen føres i grupperummene på Black Board, hvor hver studerende har sit eget forum. På to af holdene har studiegruppen adgang til den individuelle logbog, og på det sidste hold har alle studerende adgang til alles logbøger. Logbogen består både af billeder og tekst.
Desuden er der oprettet to fora i Diskussion Board - et hvor der løbende kan stilles håndarbejdsfaglige spørgsmål og et hvor der kan stilles it-tekniske spørgsmål.

Karakteristisk for det individuelle praktiske arbejde er at der føres en indre dialog mellem krop, redskab og materiale - en dialog der både har en håndværksmæssig, en æstetisk og en mediativ dimension.
I denne non-verbale dialog gør den studerende brug af undervisningsoplæggene, af tidligere procesdialoger/ens faglige repertoire og samtaler med lærer og medstuderende (se 3. rum).
Gennem afprøvninger og eksperimenter udvikles den personlige integrerede viden, og læringen tydeliggøres og fastholdes i den studerendes logbog.

3. RUM = undervisningsrum, studierum og fælles refleksionsrum
Her føres en dialog mellem en studerende og 2-3 medstuderende omkring det praktiske arbejde. Hver studerende lægger et inspirationsfoto + et foto af et af sine tryk/male eksperimenter ind på Black Board, og medstuderende giver respons ud fra et opstillet idekatelog:

1. Hvad ser du?
- Kompositions- og farvemæssigt?
- Hvilke teknikker og hvilket materiale er anvendt?

2. Vurdering:
- Hvad synes du virker godt?
- Hvad synes du virker knapt så godt?

3. Associationer/ideer:
- Forslag til andre tekstile udtryk ud fra det udvalgte inspirationsfoto og en viderebearbejdning af det indlagte eksperiment - altså hvilke andre muligheder ser du for at kombinere forskellige tryk- og maleteknikker?

Ideen er at den studerende laver nye/flere eksperimenter ud fra den "samtale" der er ført. Hensigten er at lave min. to runder, så den studerende ikke kun gør brug af sin egen viden, men lader sig vejlede og udfordre til nye og anderledes løsninger.
Formålet hermed er at iscenesætte den reflekterende samtale mellem flere fagpersoner - en samtale som automatisk finder sted i face-to-face undervisningens praksisfællesskab.

Den reflekterende samtale tager ifølge formgivningens sprog (Donald Schön) udgangspunkt i mediet/tingsliggørelsen, f.eks. skitser, konstruerede modeller, kompositionsforslag, farvenoter, afprøvninger af teknikker, eksperimenter med materialer, teknikker og forskellige udtryk og færdige produkter, og kun herudfra kan den verbale samtale føres. Det værdifulde i en sådan samtale er at den medstuderendes viden/faglige resourcer kommer til overfladen/bliver bevidstgjort i selve situationen, når hun møder det visuelle billede af eksperimentet. Hermed bliver både den studerendes og den medstuderendes faglige viden/repertoire redskaber i den pågældende proces.

Dette rum struktures i et forum på Diskusssion Board, hvor hver studerende har sin egen tråd. Responsen organiseres i allerede etablerede studiegrupper og læreren understøtter/går ind, hvor det er givtigt eller påkrævet.

4. RUM = præsentationsrum, fælles ressourcerum og studierum
Undervejs i forløbet skulle de studerende offentliggøre deres inspirationsfotoserie på billedsiden flickr.com. Ligeledes skulle de som afslutning på studieforløbet lave en billedcollage af et valgt inspirationsfoto + 2 tekstile eksperimenter + færdigt produkt (brugstekstil) hvori et af eksperimenterne var anvendt. Billedcollagen blev lagt i et fælles grupperum på flickr.com.

Ideen hermed er at skabe et fælles ressourcerum, som danner rammen om dele af den gensidige faglige inspiration, - et rum hvor de mange forskellige løsninger af den samme opgave visualiseres.
At skabe et fælles virtuelt ressourcerum er for mig at se en nødvendighed i net-undervisningen, da den gensidige faglige inspiration og udveksling af ideer og muligheder, som helt af sig selv indfinder sig i nær-undervisningen, må etableres i det virtuelle rum. Når man arbejder sammen kommer dialogen af sig selv, og herigennem udvikles ens faglighed og ens engagement øges, så man får lyst til at vove sig ud på ukendt land og søge faglige udfordringer man ikke havde forestillet sig - de muligheder må vi også give net-studerende.

Desuden er den nonverbale kommunikation, der kommer til udtryk gennem tingsliggørelsen, afgørende for bredden af den studerendes faglighed og af stor betydning for fagets udvikling, så det ikke bliver hobbybøger og ugebladenes tilgang til det tekstile område, de studerende skal identificere sig med, men netop den faglighed, der udspringer af den gensidige inspiration i håndarbejdsfagets praksisfællesskab.

Et visuelt eksempel på ovenstående ses i udviklingsgruppens præsentationsblog: Kommunikative udfordringer.

Logbogsrefleksioner og erfaringer
1. rum:
- Noget af undervisningsmaterialet må forenkles, så den studerende ikke "drunkner" i arbejdsbeskrivelser.
- Større visualisering i det håndarbejdsfaglige undervisningsmateriale.

2. rum:
- Logbogen har en tendens til at være mere beskrivende end reflekterende - altså mest fokus på hvad har jeg gjort end reflekterende overfor f.eks. de mange muligheder, hvad lykkedes og hvorfor, hvad kunne gøres anderledes og hvordan osv.
- Ikke alle anvendte logbogen.
- For enkelte blev logbogen mere et frustrationsrum over egen proces eller mangel på samme og medstuderendes manglende deltagelse.
- Problematikker omkring manglende dialog, eller mangelfuld dialog omkring konkrete færdigheder og fremgangsmåder - at de studerende ikke løbende støttes i tilegnelse af færdigheder, praksis omkring arbejdsbordet osv.

3. rum:
Den reflekterende samtale var svær for/ikke anvendt af mange studerende - herunder bud på forskellige årsager:
- Teknikken med anvendelse af billeder på Black Board tog tid fra selve håndarbejdsprocessen, og dermed den reflekterende samtale.
- De studerende befandt sig på forskellige stadier i håndarbejdsprocessen, hvilket betød at responsen ikke blev givet når der var behov for den.
- Svært ved at se formålet = overflødigt = nok i egen læreproces.

Giver ikke den samme ordveksling som i face-to-face situationen - mere omstændig, både pga. skriftligheden og at samtalen foregår asynkront. Det kunne være en mulighed at gøre samtalen mundtlig og synkron, men her fastholdes samtalen ikke og kommer dermed ikke alle implicerede parter i praksisfællesskabet til gode (med mindre lydfilen fastholdes!)

4. rum:
- Igen blokerer de tekniske udfordringer - blot tanken om teknikken får nogen til at stå af!
- Mange fik lagt inspirationsfotoserien ind - kun få billedcollagen. Igen tog det tekniske tid og energi og det håndarbejdsfaglige led herunder.
- Usikkerhed overfor det offentlige rum.

Opsamlig/Afsluttende bemærkninger
Selv om alt langt fra er lykkedes, er jeg stadig af den overbevisning at mange af ideerne i det beskrevne undervisningsforløb er anvendelige:
Fagligheden styrkes gennem dialog og gensidig inspiration.
Får mulighed for at "sætte faget på sprog".
Bliver naturligt at "sætte ord på" det nonverbale/den tavse viden, hvilket er nødvendigt som kommende lærere.
Håndarbejdsprocessen er ikke kun en privat sag, men også et led i andres læring.